MIMESIS OG MUSIK

Abstract

Denne artikel søger at rehabilitere mimesisbegrebet i forhold til den pædagogiske praksis. Artiklen argumenterer for, at mimesis er et rigere og langt mere komplekst begreb end imitationsbegrebet, som mimesis ofte ukritisk oversættes med. Med udgangspunkt i en konkret undersøgelse af koncertpianisters læreprocesser uddybes forståelsen af mimesisbegrebet empirisk. Endvidere afdækkes mimesisbegrebets teoretiske rødder gennem en analyse af begrebets forskellige betydninger i såvel antikken som i oplysningstiden. Gennem Ricoeurs rehabilitering af mimesisbegrebet vender artiklen tilbage til den empiriske undersøgelse af pianiststuderendes læreprocesser med henblik på at forstå, hvordan de studerende udvikler fortolkninger af musikværket på forskellige måder i forskellige kontekster. I den forbindelse argumenteres der for at mimesisbegrebet åbner mulighed for på en mere nuanceret måde at forstå de æstetiske aspekter af læreprocessen mere alment.