En intersektionel tilgang til sociologisk analyse er baseret på en idé om, at forskellige undertrykkelsessystemer og diskriminationsformer, der knytter sig til forskellige sociale kategorier såsom køn, seksualitet, religion, race/etnicitet og social klasse/socioøkonomisk status, gensidigt konstituerer og omformer hinandens betydning på komplekse måder. Intersektionalitetsbegrebet giver således ikke umiddelbart forrang til bestemte sociologiske metoder. I praksis er det dog de kvalitative metoder, der dominerer intersektionalitetsforskningen. Denne metodiske ensidighed har den uhensigtsmæssige konsekvens, at omfanget og stabiliteten af strukturelle ulighedsforhold kommer til at fremstå som præmisser, som ikke i sig selv gøres til genstand for empirisk analyse i den kvalitativt dominerede intersektionalitetsforskning. Der udestår således et væsentligt arbejde med at få kvantitative metoder integreret i den danske såvel som internationale intersektionalitetsforskning, hvis de uhensigtsmæssige konsekvenser af et ensidigt fokus på kvalitative metoder skal undgås. Vores formål med denne artikel er derfor ved hjælp af to empiriske eksempler – et baseret på regressionsanalyse og et baseret på korrespondanceanalyse – at illustrere, hvordan kvantitative metoder frugtbart kan benyttes i intersektionalitetsforskning.
CITATION STYLE
Qvist, H.-P. Y., & Skjøtt-Larsen, J. (2019). Intersektionalitet og kvantitative metoder: Eksplorative og regressionsbaserede tilgange. Dansk Sociologi, 30(2), 35–55. https://doi.org/10.22439/dansoc.v30i2.6039
Mendeley helps you to discover research relevant for your work.