Smidt ud og brændt af — to historier om sammenbrudsdrevet arbejdslivsforskning

Abstract

Mange metoder i arbejdslivsforskning indebærer at man som forsker får adgang til det empiriske felt og kommer tæt på de mennesker, ting og steder man studerer. Men hvad stiller man op når kontakten til feltet bliver afbrudt, ændret radikalt eller når man slet ikke kan komme i gang som planlagt? Når man som forsker bliver smidt ud eller brændt af? Artiklens pointe er at manglende adgang til feltet kan forstås som sammenbrud. Men sammenbrud er ikke nødvendigvis fejl der skal rettes og forlades hurtigst muligt for at genoprette en sammenhængende og 'pæn' forskningsproces. Sammenbruddet giver en unik mulighed for at udfordre forskerens forforståelser og teoretiske frameworks. Når sammenbrud fungerer som udgangspunkt for refleksiv praksis åbnes for nye perspektiver på det empiriske felt, men også for nye teoretiske perspektiver og dermed mulighed for teoriudvikling.