The typological position and theoretical status of polysynthesis

Abstract

Det har vist sig at være sværere at definere “polysyntetisk” end de andre morfologiske hovedtyper blandt verdens sprog. Af den grund har denne type været mere udsat for prokrusteanske forsøg på at tvinge den ind i den ene eller den anden teoretiske ramme. Med udgangspunkt i en liste over symptomatiske – men ikke kriterielle – træk ved polysyntetiske sprog samt eksempler på deres strukturelle forskellighed i Nordamerika og det østlige Sibirien påvises det hvordan man temmelig enkelt kan redegøre for sådanne sprog inden for den gængse Functional Grammar-model ved en mindre omfortolkning af relationen mellem modellens komponenter. Dette kontrasteres med Bakers cirkulære forsøg på at definere en “polysyntetisk parameter” inden for den Chomskyanske tradition (Baker 1996). Der fokuseres på vestgrønlandsk, koyukon (athabaskansk), tjuktji og nuuchahnulth (nootka), fire af verdens mest ekstreme eksempler på den polysyntetiske type. 1.