Udenfor tema: Om problemformuleringer i biblioteks-, dokumentations- og informationsvidenskab

Abstract

Denne artikel er et oplæg om, hvad der er gode og frugtbare problemformuleringer i biblioteks-, dokumentations- og informationsvidenskab (BDI). Artiklen opbygger en dikotomi mellem selvstændige universitetsopgaver på den ene side og common sense- behandlinger (eller ”fristile”) på den anden side. Den grundlæggende tese er, at al god forskning – og alle gode, selvstændige universitetsopgaver – begynder og slutter i fagets litteratur. Det at være professionel i et fag indebærer bl.a., at man respekterer andre fag; kun derved tager man sig selv alvorligt som fagperson. BDI ses som et fag, der er teoretisk nødlidende og uudviklet. Ofte opfattes det fx som noget, der enten er en del af datalogien, eller som noget, der forsvinder, når datalogerne har udviklet de nødvendige systemer. Eller det ses på tilsvarende måde som del af kognitiv videnskab, medievidenskab, litteraturvidenskab osv. Denne tilstand gør det sværere at lave gode problemformuleringer, men gør ikke sådanne mindre nødvendige. Enhver problemformulering er - bevidst eller ubevidst - en politisk handling, der på den lange bane er med til at bestemme BDIs udviklingsretning og fremtid.