EN VIRKELIGHED BAG VIRKELIGHEDEN – UTOPIEN SET FRA ET FÆNOMENOLOGISK PERSPEKTIV

Abstract

Der sigtes i artiklen mod en dybere forståelse af tid og dens rolle i menneskets daglige liv. En traditionel forståelse af utopi som noget negativt udfordres, og det forsøges belyst, hvordan en konstant ‘forudgriben’ af mere eller mindre realistisk karakter forekommer som en naturlig del af ens orientering i verden (her benævnt som mikro-utopiske projekter). Og at denne forudgriben endda virker åbnende for muligheder i fremtiden, som ellers ikke ville have manifesteret sig. Til dette formål benyttes to cases – terapi og religiøsitet. Inden for begge disse områder ses der måder at orientere sig og gribe tingene an på, som bliver befordrende for, at nye muligheder i fremtiden bliver synlige eller åbner sig. Muligheder, som ellers ville være forblevet usynlige eller umulige – forstået på den måde, at de først opstår som muligheder, efter at en ny orientering mod fremtiden er begyndt. Der argumenteres ved hjælp af Kierkegaard for, at netop denne oscillation – denne uophørlige refleksion – mellem det, der er, det, der kunne ske, og det, som allerede er sket – hvor alle tre tidslige domæner hele tiden påvirker hinanden – er den menneskelige eksistens’ udgangspunkt og på den måde kilde til både alle vores muligheder og vores udfordringer. Således giver en dybere forståelse af utopi-begrebet forøgede muligheder for at forstå den menneskelige væren.