Farvel til den ”privatpraktiserende” lærer?

Abstract

Første gang publiceret i UNEV nr. 5: Videndeling og samarbejde på nettet, februar - maj 2005, red. Simon Heilesen. ISSN 1603-5518. Artiklens forfattere fremlægger nogle bud på, hvorledes undervisere vil kunne engagere sig i gensidigt understøttende samarbejde, når de benytter samarbejds- og e-læringssystemer. Det forudsætter, at vi er parate til at revidere den traditionelle position, hvor vi som lærere alene og isoleret står for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningsforløb. Som undervisere og forskere må vi vise vilje til at blive i stand til at beherske teknologien og forsøge at udvikle de kompetencer, der er nyttige i forbindelse med samarbejde og facilitering af de studerendes læringsprocesser. Som underviser i virtuelle læringsomgivelser er man til enhver tid meget synlig for de studerende, og pointen er, at vi har bedre muligheder for at udfylde den nye rolle, hvis vi er i stand til at skabe klarhed og overblik hvad angår didaktik, design og interaktionsmønstre. Vil vi kunne forvente samarbejde, interaktion og idéudveksling blandt vore studerende hvis vi selv forholder os individualistiske og ikke tør begive os ud i det forpligtende lærersamarbejde? Med udgangspunktet i begrebet praksisfællesskaber giver vi eksempler på nogle af de muligheder og problemer, der er forbundet med undervisningstilrettelæggelse og kollegialt samarbejde i netbaserede undervisningsmiljøer.