Realismen efter Waltz - udvikling eller afvikling

Abstract

Faget international politiks realistiske tradition er under forandring. Realismen forbindes normalt med Kenneth Waltz' neorealistiske teori, men i dag præges traditionen af nye, konkurrerende og tilsyneladende uforenelige perspektiver. Samtidig står neorealismen over for en række empiriske og teoretiske udfordringer. Realismen udvikler sig i lyset afdisse udfordringer, idet de senere års systematiske diskussion af staternes typiske handlemåde i det internationale system har ført til nye indsigter om systemiske og indenrigspolitiske faktorers betydning for udenrigspolitikken. Denne udvikling gør realismen til en mere anvendelsesorienteret udenrigspolitikteori, men indebærer samtidig nye metodiske udfordringer.