TO PSYKOLOGIER

Abstract

Psykologi har altid været en tosidet videnskab. Allerede Aristoteles hævdede, at det samme psykologiske fænomen, fx vrede, dels kunne forstås som et element i en årsagskæde, og dels i en »retorisk« sammenhæng, hvor vreden er en respons på oplevet uretfærdighed. De psykologiske fænomener har derfor både en NOMISK og en NORMATIV side. Wundt mente nok så berømt, at der derfor var behov for to psykologier: En eksperimentalvidenskab og en kulturvidenskab. I denne artikel søger jeg først at give et overblik over noget af det, der historisk er skrevet om de to psykologier, og jeg forsvarer en dualistisk position, der bygger på, at begge slags psykologi er legitime, men at vi samtidig må acceptere, at den normative psykologi er primær i logisk og videnskabsfilosofisk forstand. Dette argument udfoldes med hjælp fra især Rom Harré, der har søgt at skitsere en »hybridpsykologi «. Endelig diskuterer jeg de to psykologiers relation til realismedebatten, og jeg kommer ind på deres status og indflydelse under de gældende samfundsmæssige betingelser.