Auto-fotografi som metode — når medarbejdertrivsel er et sociomaterielt fænomen

Abstract

Artiklen sætter fokus på auto-fotografi som metode i arbejdsmiljøforskningen. Den organisationsæstetiske tilgang, som metoden ofte forbindes med, udfordres med afsæt i en performativ og aktørnetværks-teoretisk position. Gennem en analyse af et enkelt auto-fotografi vises hvordan en artikulation af fotografiets objekter og de sociale og materielle forbindelser til organisationen kan forskyde fokus fra et psyko-socialt til et socio-materielt perspektiv på medarbejdertrivsel: Populært sagt findes trivsel også i et støtteben. Artiklen konkluderer at fotometodens potentiale ikke findes i dens æstetiske kvaliteter, men i forskerens evne til at artikulere forskningsfeltet så nye handlemuligheder bliver synlige.