RELEVANSEN AF NYERE PSYKODYNAMISK TEORI FOR DET KLINISK MUSIKTERAPEUTISKE ARBEJDE MED PSYKIATRISKE PATIENTER MED PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER

Abstract

Denne artikel beskriver et rationale for anvendelse af musik i en psykoterapeutisk kontekst. Det eksplicitte og implicitte forandringsniveau i psykoterapi med patienter med borderlinepersonlighedsforstyrrelse (BPF) diskuteres herpå med henvisning til to forskellige syn på terapeutisk forandring: Det ene er en relationel forståelse af personlighedsforstyrrelser, hvor begreber som tilknytning, affektregulering og mentalisering anvendes. Det andet er et syn på terapeut-klient-forholdets implicitte niveau som beskrevet af bl.a. Stern og »The Boston Change Process Study Group«. Med afsæt heri undersøges kerneselvet og den intersubjektive forhandling specifikt og i forhold til musikterapi med denne patientgruppe. Det konkluderes, at musikterapi kan facilitere og katalysere implicitte forandringsprocesser.